Grammatikk

• RE-verbene, presens

  re-verbene er en ganske stor verbgruppe. Verbene som hører til denne gruppen, kalles re-verbene fordi de ender på re i infinitiv. De bøyes slik du ser under. For å lage presens av re-verbene må du først ta vekk re og deretter sette til riktig endelse. Hver person har sin egen endelse. Legg likevel merke til at det finnes ganske mange verb som ender på re i infinitiv, som ikke tilhører denne gruppen. Noen av dem finner du i den alfabetiske verblista. Hver gang du ser et nytt verb som ender på re i infinitiv, må du sjekke om det bøyes som répondre.  

  répondre (å svare) à répond + re
  je	réponds	jeg svarer
  tu	réponds	du svarer
  il/elle/on/ça	répond	han/hun/man/det svarer
  nous	répondons	vi svarer
  vous	répondez	dere svarer
  ils/elles	répondent	de svarer

   

  Je réponds à la question.         Jeg svarer på spørsmålet.

  Tu vends ta maison.                Du selger huset ditt.

  Jean-Paul attend Anne.           Jean-Paul venter på Anne.

• Imperativ

  Imperativ brukes for å gi noen en ordre, eller be noen om å gjøre noe. Det kalles ofte bydeform.

  -er, -ir og -re-verbene har disse tre formene: 

  	rester (å bli værende)		finir (å bli ferdig)		répondre (å svare)
  2. person entall	Parle !	Snakk!	Finis !	Bli ferdig!	Réponds !	Svar!
  1. person flertall	Parlons !	La oss snakke!	Finissons !	La oss bli ferdige!	Répondons !	La oss svare!
  2. person flertall	Parlez !	Snakk!	Finissez !	Bli ferdig!	Répondez !	Svar!

  Disse formene er de samme som i vanlig presens, bortsett fra du-formen til er-verbene, som mister s.

  Regarde, Anne ! Se, Anne!

  Mangez, les enfants ! Spis, barn!

• IL FAUT + infinitiv

  il faut + infinitiv = det er nødvendig

  Il faut brukes for å si at man må gjøre noe, og kan brukes i stedet for imperativ. Det er ubøyelig, og kan oversettes på mange måter. Betydningen er avhengig av sammenhengen.

  Il faut manger, Sarah !                                Du må spise, Sarah!

  Il faut prendre le train pour aller à Lyon.       Man må ta toget for å dra til Lyon.

  Il faut tourner à droite, Madame.                 Du må svinge til høyre, frue.

   

• Adjektiv, bøyning og plassering

  Bøyning

  Hovedregel

  Når du slår opp et adjektiv i ordboka, står det alltid i hankjønn entall. Dette er utgangspunktet for å lage hunkjønn og flertall. Det gjør du ved å sette endelser til adjektivets stamme. Endelsene ser du under. 

  Entall		Flertall
  Hankjønn	Hunkjønn	Hankjønn	Hunkjønn
  joli	jolie	jolis	jolies

   Théo est intelligent.                                                    Théo er intelligent.

  Thérèse est intelligente.                                             Thérèse er intelligent.

  Théo et Paul sont intelligents.                                    Théo og Paul er intelligente.

  Thérèse et Alexandra sont intelligentes.                   Thérèse og Alexandra er intelligente.

   

  Et adjektiv som ender på é, følger også hovedregelen.

  Jean est stressé.                                                         Jean er stresset.

  Marie est stressée.                                                      Marie er stresset.

   

  Unntak

  Noen adjektiv får en annen bøyning enn hovedregelen. Adjektiv med samme endelser som eksemplene under, bøyes som disse. Legg merke til at e i hunkjønn alltid er med til slutt. 

  	Entall		Flertall
  	Hankjønn	Hunkjønn	Hankjønn	Hunkjønn
  rød	rouge	rouge	rouges	rouges
  fransk	français	française	français	françaises
  snill	gentil	gentille	gentils	gentilles
  teit	nul	nulle	nuls	nulles
  norsk	norvégien	norvégienne	norvégiens	norvégiennes
  god	bon	bonne	bons	bonnes
  lykkelig	heureux	heureuse	heureux	heureuses
  gal	fou	folle	fous	folles
  kjedelig	ennuyeux	ennuyeuse	ennuyeux	ennuyeuses
  mild	doux	douce	doux	douces
  rødhåret	roux	rousse	roux	rousses
  tjukk	gros	grosse	gros	grosses
  aktiv	actif	active	actifs	actives
  lang	long	longue	longs	longues
  kjær(e)	cher	chère	chers	chères
  første	premier	première	premiers	premières
  siste	dernier	dernière	derniers	dernières
  vakker/pen	beau/bel	belle	beaux	belles
  ny	nouveau/nouvel	nouvelle	nouveaux	nouvelles
  gammel	vieux/vieil	vieille	vieux	vieilles

   Det skal ikke være en ekstra e i hunkjønn hvis hankjønn entall allerede ender på e uten aksent.

  Le vélo est rouge.                               Sykkelen er rød.

  La rose est rouge.                               Rosa er rød.

   

  Det skal ikke være en ekstra s i flertall hvis hankjønn entall allerede ender på s i entall.

  Jean est français.                               Jean er fransk.

  Jean et Gilles sont français.               Jean og Gilles er franske.

   

  Adjektiv som ender på x i hankjønn entall, får ingen s i hankjønn flertall. De beholder x.

  Paul est heureux.                                Paul er lykkelig.

  Paul et Fred sont heureux.                 Paul og Fred er lykkelige.

   

  Legg merke til at de tre siste adjektivene i rammen over har en spesiell bøyning. Beaublir til bel, nouveau blir til nouvel og vieux blir til vieil foran et substantiv i hankjønn entall som begynner med en vokal eller en vokal-h.

  C'est un bel homme.                          Det er en vakker mann.

   

  Noen adjektiv er ubøyelige.

  cool - kul

  super - super

  marron - brun

  orange - oransje

  Le livre est super et la chanson est super aussi.       Boka er super, og sangen er også super.

  Les filles sont cool.                                                     Jentene er kule.

   

  Adjektivet sympa er ubøyelig i entall, men får s i flertall.

  Il est sympa et elle est sympa. Ils sont sympas.        Han er grei, og hun er grei. De er greie.

    

  Adjektivets plassering

  Adjektivet står som oftest etter substantivet på fransk. På norsk er det omvendt.

  J'ai une maison rouge.                                  Jeg har et rødt hus. (Jeg har et hus rødt.)

  Jean-Claude est un homme actif.                   Jean-Claude er en aktiv mann. (Jean-Claude er en mann aktiv.)

   

  Noen svært vanlige adjektiv står vanligvis foran substantivet som på norsk. Under ser du noen av de viktigste.

  bon - god mauvais - dårlig gentil - snill grand - stor/høy petit - liten long - lang gros - tykk joli - pen beau - vakker premier - første nouveau - ny jeune - ung vieux - gammel

   C'est un bon ami.                               Det er en god venn.

  J'ai une grande maison.                    Jeg har et stort hus.